Jeg er gået i tænkeboks mht. min tatovering - og er endt ved udgangspunktet igen; en enso :)
Enso betyder cirkel på japansk og selve begrebet enso er tæt forbundet med Zen. En enso symboliserer det absolutte, oplysning, styrke, elegance, universet og tomrummet, derudover kan den også symbolisere den japanske æstetik i sig selv. En enso kan ses som et udtryk for øjeblikket og betragtes som en form for minimalistisk ekspressionistisk kunst.
I Zen buddhistiske malerier, symboliserer en enso det øjeblik, hvor ånden er fri til at lade kroppen og sindet skabe og derved vise de ekspressive bevægelser af sindet på netop dette tidspunkt. Zen buddhister tror, at karakteren af kunstneren er fuldt eksponeret i, hvordan hun eller han tegner en enso. Kun en person, der er mentalt og åndeligt komplet kan tegne en ægte enso.
Nogle kunstnere tegner enso’en med en åbning, mens andre afslutter cirklen. En brudt enso kan udtrykke forskellige ting, f.eks. at enso’en ikke er separat, men er en del af noget større, eller at ufuldkommenheden er et væsentligt og iboende aspekt af tilværelsen (den brudte symmetri). Princippet om at kontrollere balancen af kompositionen via asymmetri og uregelmæssigheder er et vigtigt aspekt af den japanske æstetiske (Fukinsei: benægtelse af perfektion).
Frit fra wiki.
Pic's: random google
Synes der er noget utrolig smukt over en enso og betydningen tiltaler mig meget, så nu må vi se, hvad det ender med :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar